Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Lige nu
Det kattens liv

Historien om portvin (2:3): Vila Nova de Gaia

Portvin en underkendt og en ofte lettere misforstået drik. Det stopper her, for i tre programmer kommer vi rundt om produktionen, historien og det lidt mere tekniske, der ligger i hele blåstemplingen af den endelige portvin. Kort sagt så går vi helt i dybden med alle facetter af portvin.

Byen Vila Nova de Gaia syd for Porto er hovedsædet for mange af de store portvinsmærker. Her i det andet program skal vi have byens historie og høre om Douro-flodens betydning for bl.a. transporten af portvin.

George Sandeman fortæller ”Sandemans” historie – og hvordan det lykkedes hans familie at opbygge et af verden største portvinsbrands.
Vi skal dybt ned i kælderen, når vi sammen med Inês Vas ser, hvordan Sandeman lagrer og modner portvin, og vi får et sjældent indblik i deres gamle vintage portvinskælder, hvor støvet ligger tykt.

Vi skal se hvordan og hvorfor, man dekanterer gamle portvine og høre nærmere om, hvad kort egentlig er. Og til slut i programmet møder vi winemaker Luis Sottomayer, som viser os, hvordan han og hans team arbejder, når de skal blende og vedligeholde de gamle portvine.

Brødrene Jens-Peder Wenzel Pedersen og Troels Wenzel Østergaard står bag vintageportvin.dk, som er en af Nordeuropas største specialforretninger inden for portvin. Gennem 3 programmer i serien "Historien om portvin" guider de os gennem portvinens verden.

Se et spot for programmet her
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.